Kend dit knæ Et knæ er ikke bare et knæ; og slet ikke når det er kunstigt og skal være en del af en protese, der skal matche brugerens ønsker og behov. Tekst og fotos af Merete Nørgaard Som ny-amputeret er det nærmest umuligt, at have en mening om hvilket knæ, man gerne vil have i sin protese, da markedet for protese-knæ både er meget stort og under konstant udvikling. Er man garvet prostesebruger, ved man til gengæld ofte ret præcist, hvad man ønsker af sin protese, for at den skal kunne fungere i dagligdagen, og det gør valget af knæ noget nemmere; selvom mange må prøve flere forskellige typer, før de finder sit match. Dialogen først Chefbandagist Christer Levin ser hver dag mange forskellige mennesker i prøverummet på bandageriet ”Sahva” i København, og for ham starter enhver ny protese med en grundig snak med brugeren. ”Jeg har først og fremmest brug for at vide, hvad brugeren har af ønsker til protesen, hvilke krav, de stiller til funktion, og hvilke begrænsninger, de føler i hverdagen. Derfor er dialogen så uhyre vigtig!” understreger han uden at blinke. Fysisk formåen Bandagistens andet ligeså vigtige redskab for at finde det rette knæ til kunden, er den fysiske undersøgelse. Hvordan ser stumpen ud; er der ar-væv eller nerveender at tage hensyn til? Hvordan er stumpens styrke og muskulatur; hvor god balance har brugeren; er der fri bevægelse over hoften? En god dialog og stumpens fysiske tilstand , giver bandagisten en god fornemmelse af, hvilket knæled der vil være bedst egnet til den enkelte. ”Det er jo klart, at første gang, man kommer og skal have en protese, er det proteseteamet, der vælger knætypen, da det kan være en uoverskuelig jungle af forholde sig til. Men efterfølgende har brugeren selv faktisk rigtig stor indflydelse på valget,” siger Christer Levin med et smil. Typer af knæ Knæled kan deles ind i fire forskellige grundtyper, som igen omfatter en lang række variationer inden for hver kategori. Dertil kommer en slags femte type, computerknæet, som er helt sit eget. Knæ deles ind i typer efter den stabilitet, der er i selve knæet. Type 1: Låst knæ. Dette knæ er låst hele tiden når brugeren går på protesen. Med andre ord et stift ben. Når brugeren skal sidde, udløser han manuelt låsemekanismen, ved at trække i en snor bag på hylsteret. Og det er alt, hvad det kan. Låse og låse op. Det er typisk brugere, der har dårlig balance og koordination, og som har brug for at vide, at knæet er der – hele tiden! Et fuldstændigt stabilt knæ, uden så mange dikkedarer. Type 2: Friledet knæ. Leddet er her løst, og kræver lidt mere af brugeren end det låste knæ. Der sidder en mekanisk frembringer i knæet, der sikrer at benet bliver ført frem, hver gang man tager et skridt. Når der kommer belastning på hælen, kan det ikke bukke, før man når hen over tåen, hvor det så bukker og gør klar til næste skridt fremad. Et knæ med høj stabilitet, og lidt flere muligheder for bevægelse, end det låste knæ. Type 3: Hydraulisk eller Pneumatisk knæ med svingkontrol. Dette knæ styres af en slags ”pumpe”, som enten er olie- eller luftstyret. Hydro er olie og pneuma er luft. Ledet styrer kun selve svinget fremad, og kræver derfor mere af brugeren. Muskulaturen skal være bedre i stumpen, for at kunne styre knæet, ligesom det også er en forudsætning at både brugerens balance og koordination er rimelig god. Der kommer altså mindre stabilitet fra selve knæet, og mere styring fra brugeren, som derfor får mulighed for at være mere aktiv. Type 4: Hydraulisk eller Pneumatisk knæ med sving- og standkontrol. Denne type nærmer sig ligheden med et anatomisk knæ, og de bedste typer indenfor denne kategori, kan indstilles så godt til brugeren, at det kan lade sig gøre at gå op og ned af trapper, fod over fod, og gå hen af fortovet uden det kan ses, han har protese. Det er nødvendigt at brugeren både har en god muskulatur i stumpen og en fin balance, for at kunne styre denne type knæ. Computerknæ – uden for kategori Den sidste type knæ, som falder lidt uden for kategori, da den ikke så meget repræsenterer en type, med en række variationer under, men mere er en type i sig selv, er computerknæet. I et computerknæ sidder en mikroprocessor som styrer knæet til perfektion. Hvert enkelt knæ bliver programmeret til sin specifikke bruger, og det både styrer og tilpasser sig alle situationer, så brugeren ikke skal tænke over de forskellige typer underlag og terræn, han bevæger sig på. Låneknæ i serviceperioden Computerknæet udmærker sig også ved at have den længste garanti (fem år), hvor de andre typer til sammenligning typisk står inde for en holdbarhed på et år for fabrikationsfejl. Hver 18. måned kommer knæet til service, og kommer retur med de nyeste softwareopdateringer; ligesom brugeren får stillet et låne-knæ til rådighed i serviceperioden. Denne knætype er supergod til meget aktive personer. Desværre er det også forholdsvist tungt i forhold til øvrige typer, ligesom det er topscorer på prisen! Store prisforskelle De åbenlyse forskelle på knæenes kunnen, afspejler sig naturligvis også på prisen. En transfemoral protese (en protese til en person amputeret over knæet, men under hofteleddet) spænder fra 45.000 kroner for den billigste løsning, helt op til 250.000 kroner for den dyreste, der kan det hele. Af samme grund bliver der søgt bevilling fra protese til protese og fra bruger til bruger, da prisen er så forskellig, og der også sagtens kan ske ændringer i brugerens behov. Et godt hylster skal der til Til gengæld er det slet ikke givet, at det dyreste er det bedste. Det kommer helt og holdent an på brugerens behov og formåen, og et knæ, der kan en masse, nytter ikke hvis ikke brugeren er tryg og stærk nok til at udnytte det. ”Jeg foretager hele tiden løbende analyse af brugeren og hans behov. Er der noget, der ikke fungerer, eller noget der hæmmer nogle funktioner eller bevægelser? Dialogen bliver holdt i gang hele tiden, når det handler om proteser,” siger bandagist Christer Levin endnu engang, og slutter med den tankevækkende krølle: ”Alfa og omega er dog et godt hylster! Hvis brugeren har et hylster, der passer dårligt, er det fløjtende ligegyldigt hvor gode knæ og fødder, man ellers sætter på!”
|
